Gammeldags værdier som udstrakt service og ordholdenhed går aldrig af mode for TJ Food A/S. Vi har siden 1969 Specialiseret os i forædling af opskåret kød til især cateringbranchen, skibsprovianteringer og grossister.
Vi laver alle de specialiteter, som de store slagterier ikke kan lave. Vores styrke ligger indenfor røgvarer, herunder skinkeprodukter, hamburgerryg samt et grillsortiment og kogte produkter.
En anden styrke, som vore kunder sætter stor pris på, er at vi er dygtige lønarbejdere og lynhurtige til at omstille os. Hvis en kunde har en hasteordrer, specielle ønsker til forarbejdning af produkterne eller ønsker hjælp til f.eks. etikettering, er vi altid klar til at hjælpe. Vi holder, hvad vi lover, og for os kommer kundens behov altid i første række.
Vi beskæftiger 7-9 medarbejdere, som alle er oplært på virksomheden og derfor mestre kunsten at udføre et godt håndværk.
Vi kombinerer de gammeldags håndværksprincipper med de fordele, den nye teknologi giver. Den ny teknologi er bl.a. repræsenteret ved tre computer-styrede røgeovne og ved en automatisk dybtrækker, der kan pakke 48 pakker i minuttet samt nye mærkningsanlæg som kan leve op til de nye krav.
Fødevarefabrikken råder over ialt 1.100 kvadratmeter, og fabrikken har været igennem en omfattende ombygning med ny pakkeafdeling, nyt fryserum med indfryser og nyt nedkølingsrum - alt sammen for at fremtidssikre virksomheden og opnå det rette flow i produktionen.
TJ Food
Vedbækvej 8 - Valsgård - 9500 Hobro
tlf. 2819 5988 - tj@tj-food.dk